bramsejl.dk
 
 
 
 
 
blank
image

Standernedhaling – Arbejdsweekend - Fødselsdag

Nu da november lægger sig mørk og diset over Bramsnæsvig lysner det sindet at se tilbage på efterårets sidste hektiske aktiviteter.
Først og fremmest kunne vi jo fejre, at Bramsnæs Sejlklub d. 9.10. fyldte 40 år!
Det blev markeret på festligste vis i klubhuset lørdag d. 8.10. , hvor alle generationer var
samlet i et hyggeligt fællesskab, med lækker mad og høj stemning.
Senere på måneden blev festtøjet skiftet ud med arbejdstøjet, da alle med ildhu kastede sig ud i den traditionelle efterårsarbejdsweekend. Broen blev taget ned. Der blev ryddet
op, rigget joller af og gjort rent til den store sejlermedalje både lørdag og søndag.
Som altid en weekend præget af det gode fællesskab, som betyder så meget for vores klub.
Stor tak til de rigtig mange, der mødte op og hjalp til ude, som inde.
Søndag strøg vi så klubstanderen og gav den traditionen tro til en, der har ydet en speciel indsats for klublivet. Det var i år Steffen Sindal Andersen, der som altid har været helt enestående i sit arbejde for juniorafdelingen. Tak for din store indsats Steffen!
Vi rundede sæsonen af, med masser af bølgeskum i form af lækre kager og kaffe!