bramsejl.dk
 
 
 
 
 
blank

4 klassesdag i sejlklubben

Efter et års pause, var det med stor spænding vi genoptog traditionen med, at inviterer 4. klasserne ned i sejlklubben. Vi mødte kl 08.00 til en hurtig kop kaffe, hvorefter vi riggede joller og følgebåde til. kl. 09.00 ankom de to 4. klasser fra Bramsnæsvigskolen med 33 elever og to lærer i alt.

Det var en dag, hvor vejrudsigten sagde 10 m/s og op til 17 m/s i stødene. Nok en kende for meget til de fleste hærdede sejlere, men 4. klasserne tog frygtløse udfordringen op. Alle kom ud at sejle, såvel elever som lærere. En enkelt elev ville nemlig kun ud at sejle, hvis læren også "turde" det "turde" læren godt. Det endte med en kæntring og en meget våd lærer, men en masse elever med et MEGET stort smil på læberne.

Til arrangementet havde vi den store fornøjelse at se en stor opbakning fra klubbens sejlere. Det koster de fleste en dag fri fra arbejde, men til gengæld får men en dejlig dag i Bramsnæsvig og en kop gratis kop kaffe.

En rigtig stor tak til: Peter Skov, Jesper Strandberg, Esben Andersen, Silas SJørensen, Capser Knudsen, Thomas Jensen og Christian Stormark. Uden jer havde dette arrangement ikke været muligt at afholde.

 

God vind. Vi ses på vandet.

Steffen